torsdag den 31. oktober 2013

Fantastisk messe

Som mange af jer ved, var jeg på messe i Fredericia hele sidste weekend.
Det var en fantastisk weekend, hvor jeg var så heldig at snakke med rigtig mange af jer.
Jeg ville så gerne have taget en masse billeder, på nogen af alle de flotte stande, men det nåede jeg desværre ikke. Nedenunder følger nogle af de billeder jeg nåede at tage. Ligesom der også er en lille video fra Conny og Dortes kuffertshow


Nogle af de nye båndsømme, der findes på den nye Pfaff Creative Sensation Pro. Sømmene er lidt langsommelige at sy, men de giver en fantastisk effekt

Connys skønne giraf! Den er syet med hjælp fra cirkelapparatet. Mønstret er en del at det inspirationsmateriale, der følger med cirkelapparatet


Dortes "scoretrick"! Hun indsamler børnetegninger i familien og digitalisere dem i 5D, så de kan broderes på, i dette tilfælde en T-shirt

Dorte og Conny på scenen med deres kuffertshow. Bestemt et besøg værd

video

Video med Dorte og Conny og deres kuffertshow

Det smukke tæppe, der pryder markedsføringsmaterialet til de nye Sapphire maskiner

Hele weekenden havde jeg fornøjelsen at stå på Sy.DKs stand sammen med Kurt fra Frank Toyota symaskiner i Odense. Her er han ved at give den lykkelige ejer af Singer Jubilæumsmaskine grundig instruktion i brugen af maskinen 

Søndag var jeg så heldig, at der var lidt tid, hvor jeg kunne prøve den nye Pfaff Creative Sensation Pro. Jeg er allerede forelsket og drømmer om sådan en maskine til min systue.....

Lene og Kim fra Stof og Sy i Skanderborg, skulle selvfølgelig også prøve de nye maskiner. Her får de instruktion af Gitte fra VSM, mens Helle fra Stof og Sy ser interesseret til


tirsdag den 22. oktober 2013

Oplægning med tvillingenål

er normalt ikke min kop te. Jeg kan bare ikke få det pænt, ligegyldigt hvad jeg gør, får jeg en grim "tunnel" mellem de to sømme. Jeg har derfor været lykkelig for min Coverlock 4.0 og dens dæksømme, lige indtil idag - altså jeg er stadig glad for min Coverlock, men jeg har lært at sy en pæn oplægningssøm med tvillingenål.

For nogle uger siden var jeg på nålekursus hos Lene fra Stof og Sy i Skanderborg. Hun havde, vist nok i en drøm, fået den idé, at spole Seraflock på en spole og bruge det som undertråd sammen med tvillingenåle. Seraflock går også under navnet "wolly nylon" altså ulden nylon og ligner tråden fra en  nylonstrømpe. Tråden bliver i industrien brugt til sportstøj, der skal kunne give sig rigtig meget og er egentlig beregnet til overlocker, men den fungerer altså som en drøm som undertråd sammen med selv en bred tvillingenål.


Min søm blev helt uden tunnel selvom jeg brugte en 5mm bred tvillingenål. Ja ja nu ved jeg godt jeg har brugt grå tråd, men jeg havde altså ikke en rød tråd. Det får jeg nu nok, for det er bestemt ikke sidste gang jeg lægger en bluse op på denne måde.


P.S. hvis du vil se resultatet så kig forbi Sy Danmarks stand på messen i Fredericia i weekenden.

onsdag den 16. oktober 2013

Ti gange vask

I juli måned lærte jeg at brodere på strækstof. Jeg har nu haft min prøve med i vask tæt på ti gange og nu ser den sådan ud.


Der er nu en tydelig forskel, på det broderi, der har Cutaway bagpå (øverst) og det jeg broderede med rivevlies bagpå (nederst)
Rivevlisen er blevet vasket helt ud, det var også meningen, men det har samtidig gjort at broderiet har kunne trække sig ud af facon, hvor imod borderiet med Cutaway på bagsiden, fortsat holder formen perfekt.

Bagsiden af broderiet efter  ca 10 gange vask

Når jeg lægger et målebånd på, er det tydeligt, at se forskellen. Broderiet med rivevlies har strukket sig næsten 2 centimeter bare i vask.




søndag den 13. oktober 2013

Toppen til restetæppe færdig

Det går ligeså stille fremad med mit sommerprojekt, i hvert fald den del., hvor jeg bruger stof jeg har haft liggende i min systue.
Som jeg tidligere har skrevet, har jeg skåret noget at mit lager af brugt tøj op, så det kan bruges til tæpper.
Det blev faktisk til nogle ret store stakke.



Her skulle gerne være stof til tre tæpper - eller i hvert fald dele af tre forskellige tæpper. Et tæppe med store Tumbler figurer, et Grandmotheres flowergarden a la Lone tæppe og så har jeg en drøm om et tæppe hvor jeg kombinere små Tumbler figurer i "almindelig" stof og med store Tumbler figurer skåret af cowboystof.

Selvom jeg synes jeg havde skåret masser af figurer, synes jeg alligevel tæppet blev for smalt, da jeg lagde det op i første omgang.


Så jeg måtte ud og finde noget mere tøj at skære op. Det nye tøj jeg "fandt" var lidt mere farverigt, end det første, så jeg var nødt til at fordele "farveklatterne" og derfor skulle nogle af mine allerede færdigsyede strimler syes lidt om, men nu er jeg ret godt tilfreds med resultatet.


torsdag den 10. oktober 2013

Efterår kommer før vinter

Derfor fik efterårsjakken også prioritet over vinterfrakken.



Jeg blev egentlig inspireret af billederne i blogindlæg fra Mirre syr. Jeg var vild med broderiet og også ryggens facon. I mine gemmer fandt jeg et jakke mønster, med næsten samme snit (Vouge # 1212) og efter en hurtig beslutning gik jeg i gang med at prøve mønstret af på en jakke uden broderier. Jeg ville jo være surt at have brugt timer på at brodere ryg og forstykke og så passede jakkemønstret bare ikke mig. Jakken passer mig heldigvis, så nu må vi se, om jeg engang får syet en ny, med broderede bærestykker.

Helt uden broderi og detaljer er min nye jakke nu ikke - jeg kunne jo ikke lade være, så foerets ryg er pyntet med en blomst og sommer fugl fra Husqvarna Vikings nye broderikort # 263 "Line Art Flowers"


Borderiet er egentlig også en test, for at se, hvordan det ser ud på foerstof. Jeg regner nemlig med at bruge mange af broderierne fra netop dette kort i foeret på min vinterfrakke.

Mønstret har lommer udenpå...


Men jeg har valgt også at sætte lommer indeni. Dels fik jeg en masse erfaring med at sy paspolerede lommer, dels er det rart, at have lommer i min jakke, hvor jeg trykt kan have min pung, når jeg er i byen.
Bemærk også den lille sommerfugl, der pænt hilser på min bekendtgørelse om, at denne jakke er syet af mig. Sommer fuglen er også fra Line Art Flowers, men var oprindelig for stor. Jeg har formindsket den med hjælp fra Resize funktionen på min Pfaff Creative Sensation. Det er faktisk første gang jeg har benyttet denne funktion og jeg er godt tilfreds med resultatet på dette broderi.


Bemærk også de lidt specielle lynlåse. De stammer fra en veste Steen har kasseret. Jeg syntes de var så flotte, at jeg pillede dem af og nu er de kommet til ære og værdighed igen.

Jakken med kraven slået op

mandag den 7. oktober 2013

Der kan godt komme noget godt ud af at stå tidligt op

Skrev jeg virkelig det? Mig, der gerne vil vente med at stå op, i hvert fald til det bliver lyst udenfor!
Det var IKKE lyst udenfor i lørdags da mit vækkeur ringede, men jeg havde lovet at tage turen til Hjørring og Vendelboe Quilterne og hvor er jeg glad for at jeg gjorde det!
Jeg havde en rigtig hyggelig dag sammen en dejlig flok glade patchworkelskere.

Emnet var applikation med maskine og efter min præsentation kom der gang i maskinerne hele vejen rundt.
Nedenfor følger billeder fra en dejlig dag.






Tak til jer alle, jeg håber I får en hyggelig syaften i aften


onsdag den 2. oktober 2013

Ny taske med cirkel-stjerne

Som forberedelse til cirkelkit kurset i fredags, viste Lene fra Stof og Sy mig et billede fra en brochure for de nye Sapphire maskiner.
Billedet viser en sjov måde at applikere en stjerne, med hjælp af cirkelkittet.


Nu synes jeg ikke lige jeg havde lyst til sådan en T-shirt, men idéen kunne jo bruges til andet og pludselig, to timer før jeg skulle hjemmefra fredag formiddag var idéen til en ny taske klar oppe i mit hoved.
Der var ikke langt fra tanke til handling, for tasken skulle jo være færdig til kurset.
Heldigvis havde jeg et taskemønster, som jeg længe har ønsket at teste.

klik på billedet, hvis du vil have opskriften på tasken

Tasken er fra materialet for H Class 100Q maskinen og har en god størrelse og facon. 

Efter halv anden time var min taske klar til kursus.