onsdag den 25. juli 2012

Fra min bogreol - Frihånds maskinbroderi

I dag har jeg fundet seks bøger om frihånds maskinbroderi.
Det er enormt spændende at arbejde med, men mine skuldre kan desværre ikke rigtig holde til det, så jeg nyder bare at bladre gennem de smukke bøger.


Bogen øverst til venstre Sculpted Threads af Janet Shipley Hawks gennemgår med smukke og illustrative billeder trin for trin, hvordan man kan sy fritstående trådbroderi.
Næste bog Crazy Felt af Jeannette Knake kombinere alle mulige materialer mellem to lag vandopløseligt vlies og så syr hun det hele sammen til diverse skønne ting.
Bogen  Maskin Broderede Tasker af Jenny Rolfe (er på dansk) viser de smukkeste frihånds maskinbroderede tasker og hvordan man syr dem. En stor del af frihåndsbroderiet, kan med fordel overføres til frihåndsquiltning. Der er også vist flotte eksempler på, hvordan vi kan bruge nogle af alle vores dekorationssømme til at quilte taskerne med. Bogen indeholder mønstre til de forskellige tasker.
De sidste tre bøger er alle skrevet af Alison Holt. Hendes billeder minder om dem Alice Frost laver. Bøgerne er spækket med skønne trin for trin billeder og forklaringer som jeg nyder at se på, selv om jeg for længst har erkendt, at mine evner slet ikke rækker til dette smukke arbejde.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar