torsdag den 2. januar 2014

Årets første kjole

Folk (læs min mormor) spørger mig tit "hvor får du alle de idéer fra?" og jeg svarer "rundt omkring fra"
Idéen til denne kjole stammer fra en fjernsynsserie, hvor jeg i et glimt så den mest fantastiske hvide 60'er kjole med blålilla dekoration langs kanten af ærmerne. Da jeg så næsten samtidig fik fingrene i Husqvarna broderikort # 260 Floral Elements, blev en idé skabt. En idé som ikke ville gå væk, så inden jeg gik på juleferie købte jeg stof, der har ligget og ventet på at jeg skulle blive færdig med en anden kjole (billeder følger en af dagene).


Floral Elements kortet består af en række mindre broderier, der er designet til at sætte sammen til større enheder. 
Med udgangspunkt i idégrundlaget, ville jeg have broderier langs kanten af ærmerne. Mellem jul og nytår scannede jeg derfor ærmemønstret og indlæste det i 5D Embroidery Extra som en baggrund, så jeg viste præcis, hvor jeg kunne/skulle placere broderierne, for bedst mulige resultat.
Herefter gik legen igen. Jeg forsøge mig med flere forskellige designs og endte med det nederste (bemærk ærmemønstret bag broderiet).




Nogenlunde samtidig så jeg en web udsendelse med Sue Hausmann (Husqvarna USA underviser og entertainer), hvor hun blandt andet fortæller, at man kan bruge vandopløseligt selvklæbende vlies (svarende til Inspira Aqua Magic Plus) til at printe stitchery designs på, så man undgår at skulle overføre disse designs manuelt. Denne idé kunne jeg ikke lade gå fra mig. Jeg har tidligere strøget frysepapir på vandopløseligt vlies og printet på det og brugt det til at præcis placere efter, men denne løsning, hvor der allerede er papir bag på vliesen, så det let kan komme gennem printeren og det så samtidig er selvklæbende lød bare for godt til at være sandt - men det var sandt. En lidt dyr løsning, men hold da op, hvor var det let at arbejde med.

Mit færdige design printet på Aqua Magic Plus

Jeg tegnede omridset af ærmerne, samt midterlinien på stoffet og klistrede simpelthen det vandopløselige vlies ovenpå. Der var ingen grund til at klippe overlappet til, det forsvinder jo alligevel i vask.


Hele designet klistret på ærmet
Næste udfordring var at finde de rigtig farver at brodere med. To kombinationer blev testet og valget faldt de blålige toner (beklager at farverne på dette billede er ret misvisende)


Første del af ærmebroderiet broderet.

Fidusen med at printe det samlede design er, at alle design dele ligger rigtigt i forhold til hinanden og når jeg begynder at brodere, skal jeg ikke tænke på, hvor hvert enkelt design efterfølgende skal placeres. Med en ny opspænding for hvert design, er det let med præcis placering at få broderiet et at ligge det rigtige sted.


De færdige broderier på begge ærmer

De to ærmer syet sammen. Det vandopløselige er skyllet ud af det ene og viser  det endelige resultat 
Det var ikke helt nok for mig at "nøjes med" broderier på ærmerne. På broderikortet er der det fineste ansigt og de smukkeste blomstrende grene og dem MÅTTE jeg bare have med på min kjole.
Igen blev der leget i 5D og tre broderier blev samlet til ét samlet motiv og broderet på forstykket.


Kjolen samlet med nåle på Gine
Nu skal det jo ikke være stilfuldt alt sammen - engang imellem må der gerne være nogle lidt overraskende ting på mit tøj og her er det så en papegøje på skulderen.
Stoffet har tendens til at få "hoop burns" altså brændemærker efter rammen, et problem jeg indtil nu havde elimineret ved at have det vandopløselige vlies OVENpå stoffet istedet for som normalt under. Papegøjen printede jeg ikke ud, men spændte stoffet op i rammen med vandopløseligt vlies UNDER og for at undgå Hoop burns brugte jeg for første gang nogensinde Hoop Magic (det mærkelige let klistrede filt, med hul i, der fulgte med maskinen). Det kunne godt være, jeg skulle til at bruge det noget oftere, det virkede i hvert fald og der kom ingen brændemærker i stoffet.








2 kommentarer:

  1. Prøv den stabelisering der hedder filmoflex, den sætter du i rammen og klistre bare stoffet ovenpå, så slipper du for mærkerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet, det skal jeg huske til en anden gang
      Hilsen
      Lone

      Slet