onsdag den 13. august 2014

Gå ikke ned på udstyr!

Jeg er vild med udtrykket "Gå ikke ned på udstyr"
De der har set min systue ved, at jeg til fulde efterlever mantraet!

Det er dog ligeså vigtigt ikke at gå ned på køkkenudstyr - specielt det med motor, golfudstyr og ikke mindst udstyret til "aftergolf"
Vi er så heldige, at vi har fundet sammen med to andre par, der også er mere eller mindre golftossede og alle seks hygger sig utrolig godt i hinandens selskab, uanset om det er på golfbanen eller udenfor. Vi har i løbet af sommeren været på hele to weekendophold med disse skønne mennesker.
Første gang var vi ikke helt forberedte på "aftergolf", det var sådan noget der opstod mere eller mindre tilfældigt, men vi fik da investeret i seks rigtige glas, som vi hurtigt blev enige om skulle med på næste weekendophold.
Det var på samme tur jeg fik et mønster på en vinugle hos Købmandsgården i Skerping og hvad var så mere naturligt end at lave en golfversion af denne ugle.

Som tænkt så gjort og resultatet blev absolut vel modtaget, da den blev præsenteret sammen med glas med navneskilt.


Senere viste det sig, at det også ville være praktisk med "noget" til opbevaring/beskyttelse af en enkelt flaske og da jeg på en tur rundt på Pinterest faldt over denne tutorial blev "de små grå" sat på opgave for at få udtænkt en måde at lave mønstret om til broderi i 6D.


Posen er broderet på et par gamle cowboybokser.



Broderiet er lavet i 6D Design Creator. Der er lagt Crosshatch fill ind i hele broderiet. Det oprindelige mønster er scannet ind, så jeg har kunnet indsætte klippelinier og også en sylinie, hvor håndtaget skulle være.
Teksten er lavet i Embroidery. Det er en af mosgummi fontene. Golfsilhouetten er en del af et af broderierne der følger med 6D.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar