Hvem lærte dig at sy?

Jeg er ved at sy et par bukser (det tredje i rækken af "hvornår-finder-jeg-et-buksemønster-der-passer-mig) og lagde i den forbindelse et billede på facebook, med en kommentar om, at jeg ville ønske, at jeg ikke havde dømt den gamle metode med spolehjul og karbon papir for gammeldags og ude, inden jeg overhovedet havde prøvet den.

Det har medført et spændende tråd med indslag om, dels at man ikke altid skal afskrive de gamle metoder bare fordi de er gamle og dels, hvem der har lært os at sy.
Jeg var ikke ret gammel, da min mormor første gang gav mig et sytøj i hånden og hun lærte mig siden at hækle, strikke og kniple, alt sammen inden jeg fik håndarbejde i folkeskolen.
Jeg GLÆDEDE mig til at skulle have håndarbejde, men hold da op hvor blev jeg skuffet. Jeg havde håndarbejde sidst i 70'erne og selv om vi havde et lokale der selv med nutidens standarter ville gøre mange misundelige, var det ikke det kreative, der var i centrum. 
Vi skulle alle sy det samme, i samme størrelse når det drejede sig om tøj og nej vi havde IKKE samme størrelse, jeg tror faktisk ikke nogen af os nogensinde kom til at bruge det tøj vi syede det første år. Andet år blev bedre, men vi fik stadig ikke mulighed for at udfolde os særlig meget og når vi endelig fik en chance for selv at vælge projekt, valgte vores lære stof og det var bestemt ikke det stof vi ville have valgt.  
Jeg skriver ikke dette for at udstille min håndarbejdslærer som en dårlig lærer, det var hun bestemt ikke, men hun havde tidens undervisningsmetoder og økonomi imod sig og så havde hun det nok også bedre med, at vi alle lavede nogenlunde det samme og ikke stillede alt for kreative krav eller også var det bare de retningslinier hun havde fået udstukket, der gjorde undervisningen så ufleksibel. 

Efter den oplevelse er det egentlig et under, at jeg kan li' håndarbejde i dag, for det var desværre dybt uinspirerede og meget demotiverende for de af os, der kunne lidt i forvejen. Heldigvis havde jeg min mormor, som viste mig at håndarbejde også kan være sjovt. Hun var og er nu i en alder af 94 mest glad for håndens arbejde, altså strik, hækling, knipling og håndbroderi, mens jeg altid har været mest til håndarbejde "med maskinhjælp" selv om jeg nu også har strikket en hel del inden jeg fik dårlige skuldre. 
Det skønne er, at jeg stadig imponeres over det flotte håndarbejde min mormor laver og hun imponeres over det jeg laver med hjælp fra maskiner og vi spørger stadig hinanden til råds.
Der er bestemt ingen tvivl om, hvem der har lært mig og givet mig kærligheden til håndarbejde 

Min mormor!

 

Mere nørderi

Ja jeg ved godt jeg er lidt af en nørd - også når det gælder min strygehjælpemidler.
Jeg har efterhånden samlet mig og selv lavet et helt lille arsenal af strygedimser. 

Efter i flere år at have kigget misundelig på forskellige "Tailors hams" i amerikanske syvideoer, tog jeg mig sammen og syede min egen samling af "hams" i sommer.
Normalt ville man jo nok have nøjedes med én, men nørden i mig gav den gas og lavede fire forskellige, alle i skønt bomuldsstof med McCall mønstre fra Stof og Sy på den ene side og uldfrakkestof på den anden side. Inden i er der forstærket med lagenlærred.
Jeg har eksperimenteret lidt med fyldet. To af dem har fyld af gamle bomulds rester og to er fyldt med savsmuld fra hårdt træ. Umiddelbart synes jeg ikke der er nogen forskel i brugen, så hvis jeg skal lave flere vælger jeg nok savsmuld, da det trods det store arbejde er lettere at stoppe, end stofresterene.
Ideen med "skinkerne" er, at man kan stryge indsnit og sømrum over den form eller kurve, tøjet skal have i brug og jeg er blevet utrolig glad for at bruge dem alle - til hver deres formål.
De to i "skinkefacon" bruger jeg når jeg stryger indsnit og sømme der buer samt ikke mindst halskanter på T-shirts. Den lange pølse er genial til sømme i ærmer mens den lille pølse er suveræn, når jeg skal stryge skuldersømme og andre små sømme.

Ud over en mindre (eller større samling "skinker") har jeg også fået samlet forskellige strygestykker.
De to jeg bruger mest er min hvide silkeorganza, som beskytter mit stof mod stryge- og pressemærker, samt et gammelt blødt og glat viskestykke, der kan fugtes med vand,  når jeg skal presse "genstridige" sømme.

Og sidst men bestemt ikke mindst, har der sneget sig en mindre tømmerhandel ind i min systue.
Rundstokken bruger jeg til at presse buksesømme og andre sømme, hvor sømrummet kan blive synligt på retsiden, når det bliver presset.
Den firkantede pind er min interimistiske udgave af en tailors clapper. Et stykke hårdt træ, jeg lægger hen over en søm, der er presset med masser af damp. Træet suger dampen væk og efterlader sømmen skarp og flot.
Af alle mine strygehjælpemidler er mit stykke træ, nok det jeg bruger allermest og helst ikke vil undvære.

Nørderi

Jeg elsker at undervise, det er så givende og jeg får masser af gode ideer og inspiration.
I aftes var ingen undtagelse. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan diskussionen startede, men det var i hvert fald en sjov diskussion om nørderi indenfor forskellige fag og hvordan vi med vores viden og kærlighed til vores fag kan ende i de mærkeligste nørderier.

I dag har jeg så kastet mig ud i et virkelig nørd projekt. Jeg har fundet et stykke ternet stof i en af skufferne som jeg har besluttet mig for skal bruges til en nederdel - på skrå! Jeg har fundet mit gode gamle A-line nederdelemønster frem, tegnet hele forstykket og hele bagstykket op, besluttet mig for at jeg, for at holde lidt på faconen, vil have bærestykker "taget på lige", så dem har jeg klippet fra. Dette er selvfølgelig gjort midt på indsnittene, så jeg få indsnit på både bærestykke OG nederdelestykke og for at toppe det hele op vil jeg også have paspolerede lynlåslommer og tittekanter på, samt selvfølgelig fuldfoeret.
Det i sig selv er ret nørdet, men det jeg i øjeblikket nørder med, er at få ternene til at passe sammen, så linierne i teorien burde komme til at se ud som om de fortsætter hele vejen rundt når for- og bagstykke bliver syet sammen.

Nu håber jeg jeg har udtænkt det rigtigt, for nu sætter jeg saksen i stoffet og så er der ingen vej tilbage...

Yarn couching blomst i 6D

Jeg har tidligere lovet at lave en video om, hvordan jeg har lavet de blomster jeg har forneden på min messenederdel.

Fra las til lækker

Sådan lød overskriften på det arrangement jeg var til hos Stof og Sy i går.
Det er Pfaff og Husqvarna Viking, der står bag arrangementet og i går var det Conny, der stod for løjerne.
Conny havde medbragt en masse sjove og spændende prøver over temaet "We Care - fra las til lækker", hvor ideen er, at skabe noget nyt af noget gammelt og udsmidningstruet.
Her et eksempel på, hvad der kan blive ud af gamle cowboybukser.

De mange andre prøver blev flittigt studeret og diskuteret

Og Conny viste beredvilligt en masse teknikker og trykfødder, der kan bruges til at gøre laser lækre.

Det var en superhyggelig og inspirerende eftermiddag og har du muligheden for at møde enten Conny eller Dorte hos din forhandler, så kig endelig forbi, det er bestemt et besøg værd.
Klik her, hvis du vil se, hvornår de kigger forbi hos din forhandler.

Pulsvarmere med prinsessekroner

Nogen vil nok mene, at jeg er blevet lidt for gammel til at gå med prinsessekrone, men ikke desto mindre er det, hvad jeg har tænkt mig at gøre i den kommende tid og ikke kun én men hele to kroner på samme tid.

Det med kronerne er måske ikke helt så indlysende, men når jeg viser næste billede, giver det forhåbentlig mere mening.

Mønstret til kronerne er fra Husqvarna Viking Designer Ruby Royale kampagnen og du hente det gratis her (start demofilmen, så kommer download linket frem)

Kronerne har jeg monteret på skøn uldrib fra Stof og Sy. Jeg har brugt et mønster fra denne inspirerende bog

Efter montage har pulsvarmerne været en kort tur i vaskemaskinen for at skylle det vandopløselige stabilisering ud.

P.S. jeg har fundet inspiration til disse skønne pulsvarmere på denne inspirerende blog.

Mit messetøj

Jeg har lovet at ligge billeder ud af mit messetøj - set fra retsiden...

 

Min jakke er syet i gobelin med et væld af roser, sidestykker og ærmer er i rødt strikstof, mens manchetter og "bælte" er i sort velur.

Roserne der svagt skimtes forneden på nederdelen er lavet med garnbroderi og eget mønster (jeg arbejder på en video om fremgangsmåden, men mangler lidt ekstra dage i mine uger...)

Knaphuller og kant hele vejen rundt på jakken er lavet med "guldfarvet" imiteret læder tittekanter.
Bemærk venligst mine paspolerede knaphuller, dem er jeg selv ret stolt af!

Jeg synes nu også min vrangside er blevet ret flot.

Mit navn er denne gang broderet på et smukt stykke Kaffe Fasset stof. Rammen omkring mit navn er Frames fra 6D embroidery.

Inspireret af roserne på jakken, fandt jeg et korstingsbroderi mønster med roser på nettet (og selvfølgelig en sko, jeg kan jo ikke gøre for, at jeg elsker sko!). Mønstret er egentlig til håndbroderi, men efter en tur gennem 6D Cross Stitcher, blev det til et maskinbroderi, der havnede på ryggen af min bluse.

Det samme broderi, bare med mindre sting har jeg brugt på min lille taske.

Som tilbehør havde jeg lavet en ring af en smuk knap, der nærmest lignede et kæmpebrombær med en krans af røde knapper og blade af imiteret guldlæder.

Alle stoffer og tilbehør er fra Stof og Sy i Skanderborg.
Jakken er Onion # 1040, nederdel er Onion # 3019 og bluse er Onion # 5033