Hvem lærte dig at sy?

Jeg er ved at sy et par bukser (det tredje i rækken af "hvornår-finder-jeg-et-buksemønster-der-passer-mig) og lagde i den forbindelse et billede på facebook, med en kommentar om, at jeg ville ønske, at jeg ikke havde dømt den gamle metode med spolehjul og karbon papir for gammeldags og ude, inden jeg overhovedet havde prøvet den.

Det har medført et spændende tråd med indslag om, dels at man ikke altid skal afskrive de gamle metoder bare fordi de er gamle og dels, hvem der har lært os at sy.
Jeg var ikke ret gammel, da min mormor første gang gav mig et sytøj i hånden og hun lærte mig siden at hækle, strikke og kniple, alt sammen inden jeg fik håndarbejde i folkeskolen.
Jeg GLÆDEDE mig til at skulle have håndarbejde, men hold da op hvor blev jeg skuffet. Jeg havde håndarbejde sidst i 70'erne og selv om vi havde et lokale der selv med nutidens standarter ville gøre mange misundelige, var det ikke det kreative, der var i centrum. 
Vi skulle alle sy det samme, i samme størrelse når det drejede sig om tøj og nej vi havde IKKE samme størrelse, jeg tror faktisk ikke nogen af os nogensinde kom til at bruge det tøj vi syede det første år. Andet år blev bedre, men vi fik stadig ikke mulighed for at udfolde os særlig meget og når vi endelig fik en chance for selv at vælge projekt, valgte vores lære stof og det var bestemt ikke det stof vi ville have valgt.  
Jeg skriver ikke dette for at udstille min håndarbejdslærer som en dårlig lærer, det var hun bestemt ikke, men hun havde tidens undervisningsmetoder og økonomi imod sig og så havde hun det nok også bedre med, at vi alle lavede nogenlunde det samme og ikke stillede alt for kreative krav eller også var det bare de retningslinier hun havde fået udstukket, der gjorde undervisningen så ufleksibel. 

Efter den oplevelse er det egentlig et under, at jeg kan li' håndarbejde i dag, for det var desværre dybt uinspirerede og meget demotiverende for de af os, der kunne lidt i forvejen. Heldigvis havde jeg min mormor, som viste mig at håndarbejde også kan være sjovt. Hun var og er nu i en alder af 94 mest glad for håndens arbejde, altså strik, hækling, knipling og håndbroderi, mens jeg altid har været mest til håndarbejde "med maskinhjælp" selv om jeg nu også har strikket en hel del inden jeg fik dårlige skuldre. 
Det skønne er, at jeg stadig imponeres over det flotte håndarbejde min mormor laver og hun imponeres over det jeg laver med hjælp fra maskiner og vi spørger stadig hinanden til råds.
Der er bestemt ingen tvivl om, hvem der har lært mig og givet mig kærligheden til håndarbejde 

Min mormor!