mandag den 2. februar 2015

6D basis kursus

I lørdags havde jeg fuldt hus på mit 6D basis kursus. Det var skønt med så mange videbegærlige kursister og jeg glæder mig allerede til vi gentager kurset i maj måned.

Jeg vil rigtig gerne brodere prøver af det jeg sætter mine kursister til at lære, men at brodere prøver bare for prøverne skyld, synes jeg ofte er både kedeligt og spild af tid og materialer. Jeg havde derfor længe grublet over, hvad jeg kunne lave, for at mine prøver kunne blive præsenteret på en fornuftig, men også brugbar måde. Resultatet af mine grublerier, blev et indkøbsnet til selvbetjeningskasserne i supermarkedet.


Der kom så også lige en lille taske til nøgler og pung til, da jeg faldt over den seje lynlås hos Stof og Sy.

Hankene er ikke broderet, men dekoreret med tre rækker kraftig pink bomuldsgarn. Garnet styres, så det let kan syes fast i tre-huls-trykfoden (den fåes både til Pfaff og Husqvarna Viking). Min maskine har en superflot special søm, jeg har en tendens til at bruge, når jeg dekorere hanke, men der er masser af andre brede sømme, der også ville være flotte til dette.


Da jeg for alvor skulle i gang med at brodere, var der blevet så koldt i min systue, at selv ikke tre par bukser, fem trøjer og bamsestøvler, kunne få mig til at arbejde dernede. I stedet udnyttede jeg, at Steen arbejdede sent, så jeg kunne tage broderimaskinen med op i varmen i stuen.
Her er jeg i gang med "splatterblomst" applikationer.


Her er det sidepanelerne, der bliver broderet i metalrammen


Sådan så tasken ud, inden den blev syet sammen.


På det øverste billede, kan man ane, at tasken er foeret med pink mønstret bommuldsstof.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar