søndag den 29. juni 2014

Ups I did it again!

Ja, jeg er altså ikke blevet den nye Britney, men jeg har lige lavet den samme fejl TO gange i træk.
Som jeg skrev sidst, er jeg i gang med en kjole til min nevøs barnedåb. Den er tildels selvkonstrueret ud fra en kjole jeg har set i en butik og dels Onion # 2035. Jeg har derfor ikke helt haft overblik over hvor meget stof jeg skulle bruge. I første omgang klippede jeg det hele ud og manglede 35 cm til det der skal blive den nederste "runde"


OK det var da til at leve med - lige indtil jeg skulle til at sy stykkerne sammen. Så havde jeg kun klippe ET stykke af hver af nederdelestykkerne!
Nå, jeg havde heldigvis ikke fået købt de 35 cm endnu, så jeg pakkede alle relevante mønsterdele sammen, så jeg kunne lægge dem på stoffet inden det blev klippet af rullen, så jeg kunne få præcis den mængde jeg skulle bruge.
Jeg fik skam også købt stof i går og det blev også vasket og var lige klar til brug her til morgen. Jeg gik frisk og frejdig til udfordringen dog kun for at nå frem til konklusionen "Ups I did it again!". Da jeg målte stof op i går glemte jeg endnu engang at jeg skal bruge TO stykker af hver bane og jeg havde kun købt stof til EN nederste bane.
Det er det vi på godt jysk kalder "trals", men jeg skal heldigvis ikke bruge kjolen lige her og nu, så jeg når det nok, men helt ærlig, når jeg nu lige havde lavet fejlen, hvorfor så gentage den???

Mens jeg venter på at skulle til Skanderborg efter mere stof, har jeg brugt tiden på at sy de dele af kjolen jeg rent faktisk har stof til sammen.


Fortsættelse følger......


Ingen kommentarer:

Send en kommentar