fredag den 11. juli 2014

Se min kjole den er.....

Som nogen af jer ved, har jeg haft det store privilegium at stå fadder til min lille dejlige nevø og i den forbindelse var jeg jo nødt til at sy en ny kjole.

Som tidligere nævnt har jeg kastet mig ud en mere eller mindre hjemmekonstrueret kjole.
Ideen stammer fra en kjole jeg har set, med hudfarvet underkjole. Det kan godt være hudfarve eller nude er moderne, men jeg er nu mere til pink, så min kjole har fået en pink underkjole. Underkjolen er løs, så jeg kan skifte den ud med en anden i en anden farve, hvis det på et tidspunkt vil være mere passende.


Jeg har brugt Onion # 2035 som udgangspunkt, men selv redesignet nederdelen, så den dels blev i baner og dels blev rundskåret og med et flot flad. Jeg synes faktisk projektet er lykkes ret godt. Jeg er i hvert fald super glad for resultatet.
Jeg vil gerne sige en stor tak til min søde sewingstar kollega Gythe, som har hjulpet med de sidste tilpasningsjusteringer, så kjolen kom til at sidde perfekt.

Og nu må vi så se hvor længe den bliver ved med at hænge i Bjerre. Min mor prøvede den og hun udbrød spontant "hvorfor har du ikke syet den inden vi skulle til guldbryllup?". Hun glæder sig nu til næste invitation til stor fest, så skal hun låne kjolen.
Lidt for sjovt mente min "søster" så også at hun skulle prøve kjolen og minsandten om ikke hun også så kanon godt ud i den. Hun mente, at jeg fremover ligeså godt kan sy tre af hver...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar