torsdag den 2. august 2012

Fra min bogreol - Sy håndbøger

Her er mine håndbøger, når det gælder syteknikker.


De to øverste "SY SELV" er en del af en større serie fra Dansk Bogklub Forlag fra slut 80'erne. Der er selvfølgelig teknikker, som er blevet lettere at lave, på grund af nye hjælpemidler og nogle teknikker er gået af mode, men generelt er det nogle gode opslagsbøger. Serien er meget større en de to bøger jeg har, men jeg er ikke lige "faldet" over flere end dem her i den lokale bogcentral.

Bogen "Encyclopedia og Sewing Machine Techinques" er væsentlig yngre en de to andre og har derfor en del nyere teknikker beskrevet, ligesom bogen også gennemgår en række traditionelle symaskine trykfødder. Bogen er ikke henvendt til ét symaskine mærke, da de viste fødder fås til langt de fleste maskiner og langt de fleste maskiner, vil kunne bruges til de omtalte teknikker.

Af alle sedlerne der titter ud langs kanten af bøgerne, kan I se, at jeg bruger dem en del som opslagsværker.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar