søndag den 29. juni 2014

Ups I did it again!

Ja, jeg er altså ikke blevet den nye Britney, men jeg har lige lavet den samme fejl TO gange i træk.
Som jeg skrev sidst, er jeg i gang med en kjole til min nevøs barnedåb. Den er tildels selvkonstrueret ud fra en kjole jeg har set i en butik og dels Onion # 2035. Jeg har derfor ikke helt haft overblik over hvor meget stof jeg skulle bruge. I første omgang klippede jeg det hele ud og manglede 35 cm til det der skal blive den nederste "runde"


OK det var da til at leve med - lige indtil jeg skulle til at sy stykkerne sammen. Så havde jeg kun klippe ET stykke af hver af nederdelestykkerne!
Nå, jeg havde heldigvis ikke fået købt de 35 cm endnu, så jeg pakkede alle relevante mønsterdele sammen, så jeg kunne lægge dem på stoffet inden det blev klippet af rullen, så jeg kunne få præcis den mængde jeg skulle bruge.
Jeg fik skam også købt stof i går og det blev også vasket og var lige klar til brug her til morgen. Jeg gik frisk og frejdig til udfordringen dog kun for at nå frem til konklusionen "Ups I did it again!". Da jeg målte stof op i går glemte jeg endnu engang at jeg skal bruge TO stykker af hver bane og jeg havde kun købt stof til EN nederste bane.
Det er det vi på godt jysk kalder "trals", men jeg skal heldigvis ikke bruge kjolen lige her og nu, så jeg når det nok, men helt ærlig, når jeg nu lige havde lavet fejlen, hvorfor så gentage den???

Mens jeg venter på at skulle til Skanderborg efter mere stof, har jeg brugt tiden på at sy de dele af kjolen jeg rent faktisk har stof til sammen.


Fortsættelse følger......


torsdag den 26. juni 2014

Ny sommerkjole

Jeg skal snart til min dejlige lille nevøs barnedåb (og den stolte moster skal også denne gang stå fadder!) og så kunne jeg godt tænke mig en ny kjole. Jeg har jo næsten ingen på bøjlestangen at vælge i mellem...

Nå men jeg kunne altså godt tænke mig en ny kjole og har set en fed én af slagsen i en butik, som jeg tror vil være super, hvis der kommer lidt ændringer hist og her og så selvfølgelig i "mine farver".

Jeg har derfor trævlet diverse mønsterbøger igennem for at finde et mønster jeg kunne tage udgangspunkt i og endte så med Onion # 2035. Når man tager et blik ud over blogverden og i særdeleshed Instegram verdenen, så vrimler det med fantastiske varianter af denne kjole, men jeg har aldrig forsøgt mig med den.

Da jeg var i Stof og Sy i Skanderborg i mandags fandt jeg et skønt stykke jersey stof jeg kunne bruge til en "testkjole". Den har bestemt ikke det færdige snit, men jeg skulle se om mønstret overhovedet passede til mig, inden jeg kastede mig ud i de helt store designerøvelser.


Jeg er blevet så godt tilfreds med resultatet, at jeg nu har kastet mig ud i "selve kjolen".



søndag den 22. juni 2014

Min nye nederdel er flyttet hjemmefra

I forrige uge syede jeg en skøn tynd sommer nederdel med tilhørende t-shirt.


Mønstret er Butterick # B4461, hvor jeg har tilføjet en selvkonstrueret flæse. T-shirten er sammensat af flere forskellige mønstre.

Som noget helt nyt har jeg denne gang forsøgt mig med at skære stoffet ud i stedet for at klippe det. Det virker til at være en rigtig god måde at gøre det på, men det kræver lidt øvelse.

Stoffet er supertyndt, så jeg har valgt at sy nederdelen med franske sømme, så jeg startede med at overlocke delene sammen vrang mod vrang. Det var virkelig en underlig fornemmelse at sy "forkert" sammen, men det gav nogle flotte færdige sømme.

Som stort set alt min tøj, er også denne nederdel gennemfoeret. I dette tilfælde har jeg brugt en blød bomuldsvoil som foer. Det er virkelig behageligt her i sommervarmen. Der er ingen fast linning på nedderdelen, så for at stabilisere linningen, syede jeg et bændel med på foersiden, da jeg syede foeret og selve nederdelen sammen. 

Jeg eksperimenterede med flere måder at lægge nederdelen op, men endte med at forsøge mig med sømfolderen til symaskine. Det er ikke min yndlingstrykfod, men efterhånden som jeg har brugt den nogle gange, bliver den lettere og lettere at bruge og hvem ved, måske ender jeg med at elske den måde at lægge op på.


Som en lille detalje har jeg valgt at sy en flot blondelynlås midt bag på nederdelen

T-shirten har jeg kantet både forneden og på ærmerne med en muslingesøm lavet med symaskinens usynlige oplægningssøm.

Jeg er egentlig blevet ret glad for resultatet af dette sæt og da jeg i denne uge var på besøg hos mine forældre, havde jeg det med for at vise det frem.
Det passede perfekt til en ny jakke min mor lige havde købt, så for sjov fik jeg hende til at hoppe i tøjet - med det resultat, at både nederdel og T-shirt nu er "flyttet hjemmefra", i hvert fald for en stund. Min mor så nemlig lige løsningen på den evige beklædningsudfordring til nogle af sommerens store fester og det vil jeg da give hende ret i.
Hun ser brandgodt ud i pink!!!



lørdag den 14. juni 2014

Fra Superkaj til Kongesøn

Min skønne nevø har de sidste par år gået rundt og leget Superkaj, men da der blev inviteret til fest på slottet (i børnehaven) mente han alligevel, at han hellere ville være Kongesøn end Superkaj og så måtte moster jo i gang.

Kongesønsdragten består af en vest, syet af en rest gobelin og foret med rødt foer


I foeret har jeg broderet en lille hilsen til Kongesønnen og jeg har sat den bløde del af velcrobånd på skuldren. Der skal kappen sættes fast


Inden i har jeg selvfølgelig husket at sætte et lille mærke med Mosters Design


I mine gemmer fandt jeg et stykke bordeaux velur som jeg troede jeg skulle bruge. Jeg fik skåret et stort M, en stor prinsekrone og fire mindre prinsekroner i guldstof med vlisofix på bagsiden.


Men heldigvis fandt jeg et blåt stykke velur længere ned i gemmerne. Det passede meget bedre.
Øverst ligger kongesønskronen, som bliver samlet med velcrobånd, så størrelsen kan reguleres.


Her er sættet samlet.


Gaven blev vel modtaget i forbindelse med en skøn fødselsdagsfest i Jesperhus Blomsterpark


man skal de lige tjekke hvor flot man er blevet...


men det er ikke let at se sig selv på ryggen og så er det godt at onkel kan hjælpe og der er ingen tvivl om, at tøjet vakte glæde.



P.S. jeg har lige fået en dejlig opdatering om at kongesønnen har været til sin første fest på slottet (børnehaven) i sit fine tøj.

lørdag den 7. juni 2014

Endnu en lynlåstaske

Jeg er blevet lidt bidt af at sy lynlåstasker og da jeg stod og manglede en lille taske, der passede til min nye sommerkjole - ja man skal da ha' en taske til hver kjole! - var valget ikke svært, det skulle være en lynlåstaske, denne gang med hank.

Den passer da meget godt til kjolen

Ydersiden af tasken er voksdug, hvor jeg har broderet et af de smukke broderier fra mit nye Pfaff kort 475

Kantebånd og hank er hjemmelavet af en rest af kjolestoffet. Det giver en superflot effekt at lave skråbånd af ternet stof (Klik her for at se min video om at lave lukkekanter/skråbånd på den lette måde her)
Jeg har ikke tænkt på det før, men prøvede for første gang at følge rådet om at stive stoffet inden jeg foldede skråbåndet. Det er bare SÅ meget lettere, så det er ikke sidste gang jeg stiver stof inden jeg skal bruge det

Som en lille tilføjelse til denne taske, har jeg syet små stropper, så jeg kan sætte en hank på, så jeg kan bruge tasken som skuldertaske


Det færdige resultat

Som en lille sød ting, har jeg igen brugt stof fra min mormors gamle kjole som foer.  Ligesom i tasken til mine strikkepinde, har jeg også denne gang har syet et par ekstra lommer i tasken af klar voksdug
Har du lyst til at sy din egen lynlåstaske, tror jeg stadig der er en ledig plads på holdet på næste mandag den 16. juni hos Stof og Sy i Skanderborg


mandag den 2. juni 2014

søndag den 1. juni 2014

Etui til strikkepinde og hæklenåle

Mandag den 16. juni holder jeg kursus i at sy en lille taske med fire lynlåse. Da jeg syede den oprindelige prøve taske fik jeg lyst til at arbejde lidt videre på ideen og modificere den til et etui til mine strikkepinde og hæklenåle (nu kan jeg jo endelig strikke igen, så skal mit værktøj jo også opbevares ordentlig og stilfuldt)

Udenpå har jeg broderet et motiv fra Husqvarna Viking Clasic Collection. Motivet er oprindelig en hel del større, så jeg har formindsket det til 65% i 6D. Det gav et noget tæt broderi og maskinen "klagede" sig da også lidt ind i mellem og en del af detaljerne er gået tabt, men på afstand ser det ret godt ud

Indeni er der tre rum til strikkepinde og hæklenåle. Hvert rum er blevet "tildelt" to størrelser - som ligger så langt fra hinanden, at de let kan kendes fra hinanden

Modifikationen af den oprindelige taske består af to ekstra lommer, der er syet i gennemsigtig voksdug. Lommerne er tiltænkt omtangstællere/markeringsdimser, tilbehør til mine Knit Pro pinde, stoppenåle og hvad der nu ellers høre til i en strikkepung

Hvad er så det? Jo jeg dummede mig gevaldig. På mønstret har jeg TYDELIGT skrevet at disse stykker er lommeposedele, altså det er er INDENI lommerne, men ikke desto mindre har jeg møjsommeligt broderet flotte broderier med pindestørrelser på dem alle og jeg havde sågar syet lynlås i de fleste, da fejlen gik op for mig. Øv øv, men heldigvis havde jeg mere stof, så tasken kunne gøres færdig, men nu med maskinsyede pindestørrelser i stedet for broderede