lørdag den 3. november 2012

Weekend sysler

Jeg har længe haft forrygende travlt, med at sy demo tæpper til Stof2000, undervise og være på messe.
I denne weekend har jeg ikke noget, der skal være færdig, så jeg har fundet lidt frem, som jeg gerne vil have syet til mig selv.



Den anden dag fik jeg klippet stof til en skjorte, jeg skal have under min lange "samplervest". Jeg har ikke helt besluttet mig for om jeg vil have broderi på skjorten, men måske jeg skal have et eller anden på stolpelukningen.
Det mørke til venstre er et par bukser, jeg var ved at lægge op i går. De skulle have et bredt oplæg og da jeg ikke kunne finde et naturligt "sigtemærke" på min symaskine, satte jeg et stykke kraftigt karton fast med malertape og brugte det som guide i stedet.


Efter skjorten vil jeg gerne have syet endnu en Burdataske, en halsedisse og en "Russerhue", med "pels" og masser af dekorationsting og bånd. Tilbehøret skal bruges til min nye vinterfrakke.


Jeg glæder mig til en hyggelig sy-weekend med varm te og en god lydbog på computeren.


2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig hyggeligt. Ha en god weekend. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' og i lige måde Charlotte
      Hilsen
      Lone

      Slet