mandag den 20. januar 2014

Min nye vinterfrakke er færdig - og testet

Jeg har arbejdet på min nye vinterfrakke et godt stykke tid. Det har taget lang tid at få den færdig, primært fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvordan jeg ville brodere på den.
Allerede i september løb jeg ind i udfordringer. Da jeg havde broderet næsten et helt ærme, løb min tråd ud og jeg startede på en ny rulle med samme farvenummer, men desværre ikke samme partinummer. Hele ærmet blev kasseret og jeg gik i gang med at brodere et nyt ærme.
Her havde jeg styr på tråden, men desværre fik jeg ikke samlet broderierne rigtigt, så samlingen mellem fire broderier lige midt på ærmet blev skævt - noget jeg ville se HELE TIDEN.


Det tager næsten to dage at brodere ét ærme og nu stod jeg med hele TO kasserede ærmer, så efter en del betænkningstid, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke ville have broderier på ærmerne.
Næste beslutning var, hvilke broderier om nogen, der skulle være i overgangen mellem over og under delen på selve frakken. Jeg havde et helt klart billede oppe i mit hoved, men kunne simpelthen ikke få det omsat til broderi. Efter at have den næsten færdige frakke hængende på ginen i flere uger, hvor jeg hver dag kunne overveje mine muligheder, besluttede jeg mig for helt at droppe disse broderier og "nøjes" med broderierne på kraven.
Da først denne beslutning var taget, gik det stærkt med at få syet frakken færdig og her er så det færdige resultat.


Broderierne på kraven er fra Husqvarna Viking broderikort kort # 262 All over embroidery 

Jeg har valgt knapper med "kanter", som kunne blive svære at knappe, så i stedet for knaphuller, har jeg valgt at bruge store tryklåse. Jeg har testet frakken og det virker over al forventning.
Foeret har jeg lavet tofarvet og "overbroderet" med broderier fra Husqvarna Viking kort # 263 Line art flowers
Jeg printede alle motiverne ud i fuld størrelse og hæftede dem på foret der, hvor jeg gerne ville have netop det broderi. På den måde fik jeg fordelt broderierne flot ud over hele foeret.
Jeg har selvfølgelig ikke glemt at brodere navn i min nye frakke. Jeg har lavet et lille "navneskilt" i nakken, som samtidig holder stroppen på plads.
Langs kanten af "navneskiltet" og i overgangen mellem foer og belægning, har jeg syet hjemmelavede tittekanter, lavet af den lilla del af foeret.
Jeg har nu testet frakken i en uges tid og den er superdejlig at have på, den er dejlig varm, den sidder godt og den genere ikke når jeg kører bil. Alt i alt er jeg rigtig godt til freds med og virkelig glad for min nye vinterfrakke.

Mønstret er Butterick # 5685

12 kommentarer:

  1. Flot, elegant og kunstnerisk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' Kirsten
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Super super flot. Er det et mønster du selv hae designet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgit
      Nej mønstret er Butterick # 5685, som jeg har forlænget
      Hilsen
      Lone

      Slet
  3. Vanvittig smuk frakke. Sikke et fantastisk stykke håndværk :-)

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak skal du ha' Mette
      Hilsen
      Lone

      Slet
  4. wow så blev den færdig, den er mega flot.
    hilsen Mette
    http://ting-sagerogkager.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det tog sin tid, men det var det hele værd.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  5. Hvor er den flot, jeg er virkelig imponeret over dine broderier på kraven

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rosen Pia. Jeg er også selv blevet meget tilfreds med resultatet af broderierne. De blev ligesom jeg havde drømt om de skulle være.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  6. So lovely! :)
    Greetings from Finland!
    Hugs, Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much.
      I just checked your blog and you make some amazing things. I am looking forward to following it in the future.
      Hugs
      Lone

      Slet