søndag den 7. april 2013

Mormors guld

Min mormor er nået en alder, hvor hun har erkendt, at hun nok ikke kommer til at sy ret meget mere og er gået i gang med en hovedrengøring af hendes gemmer.
Jeg er selvfølgelig blevet spurgt om der er noget jeg gerne vil have og jeg sagde pænt "nej tak" til brugt acetatfoer, spinlon rester og plastikbast. Men se lige, hvad jeg - ind til nu har sagt "ja tak" til.

Nogle skønne gamle Burda blade, ikke at jeg tror jeg vil komme til at sy efter mønstrene, men jeg er sikker på, jeg vil kunne hente inspiration, samt bogen "Det gyldne snit" med tilhørende supplement hæfter.


I den danske oversættelse, har jeg læst mig frem til, at jeg skal måle min over- og hoftevidde og så skal jeg fastgøre det medfølgende måleskema til et centimetermål og ved hjælp af et centralt kryds og nogle angivne mål, vil jeg blive i stand til at tegne mine egne mønstre.



Det var jo en genial løsning fra en tid, hvor det var dyrt at trykke mønstre. Nu kunne mønstre til fire kjoler passes ind på to A5 sider.
Mønstrene på de to siden på billedet herunder, er til kjolerne på billedet ovenover.


Jeg tror jeg er blevet lidt for doven til at benytte denne teknik, hver gang jeg skal sy, men jeg har fundet et par mønstre, som jeg godt kunne tænke mig at prøve teknikken af på.
Er der nogen, der har prøvet at tegne mønstre fra Det gyldne Snit, eller kender nogen, der har. Jeg kunne godt tænke mig at høre nogle erfaringer.



4 kommentarer:

  1. Jeg kan huske det var nyt da jeg var ung for knap 40 år siden. Det var genialt, men meget dyrt, så jeg fik det aldrig. Jeg synes jeg kan huske at sættet indeholdt en special lineal.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var dyrt. Jeg kan se på æsken, at min mormor har betalt 28 kr på efterkrav for selve bogen. Hvad hun har givet for tillægshæfterne ved jeg ikke. Der er to specielle linealer med. En til at sætte på et målebånd, for at få den rigtig størrelse og en med buer til at tegne streger efter, mellem de punkter man sætter

      Slet
  2. Jeg har prøvet at lave egne mønstre ud fra egne mål. Det er sjovt, men meget tidskrævende.
    God fornøjelse.
    Marianne
    stofmutter.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak marianne, jeg må se om jeg snart kan finde tid.
      Hilsen
      Lone

      Slet