søndag den 12. maj 2013

Nyt stjernetæppe - toppen færdig

Som jeg skrev for et par uger siden, har jeg kastet mig ud i at sy endnu et stjernetæppe.


Jeg satte sidste sting i toppen fredag aften, lige tids nok til at nå op i stuen til James Bond.
Det var en dejlig fornemmelse, da de sidste stikninger, var klare til at blive strøget.


Nedenunder følger en række billeder fra processen.

Gulvet i udestuen måtte tages i bruge som "designvæg"

Stjernene blev syet sammen i lange kæder. Jeg bruger en teknik, jeg så Gyleen Fitzgerald demonstrere i The Quilt Show (show # 909). Hun kalder den "sommerfugleteknik". Der skal ikke stoppes på bestemt afmærkede steder og hæftes, men derimod pilles nogle få sting op ved hver krydsende søm. Det er en meget tidsbesparende teknik, som samtidig gør - i hvert fald mine - sammensyninger meget mere præcise.

Det går langsomt men sikkert fremad

Jeg fandt ud af, at det var lettere at bruge en strygeplade ved siden af symaskinen, frem for strygebrættet. Så kunne jeg også bruge strygepladen til at flytte stjernerne på, så der var styr på rækkefølgen.



Hold op hvor det går

Her var det så jeg opdagede, at tæppet efter min mening ikke var bredt nok, så jeg måtte igang med at sy ni nye stjerner, så det kunne blive to rækker bredere.

Kr. Himmelfartsdag i torsdags var min hyggedag. Steen tog til golf og jeg indtog syværelset for at  "hyggesy" kun til mig selv. De manglende ni stjerner blev hurtigt syet - godt hjulpet på vej af en del halve "overskudsstjerner" (jeg havde ikke helt styr på, hvor mange halve stjerner jeg skulle bruge i siderne, så jeg havde syet for mange i første omgang. De kom mig så til gode nu)

Næsten færdig

Nu mangler jeg "bare" at sy de sidste tre store dele sammen, så er toppen færdig

4 kommentarer:

  1. Et flot tæppe, som stadig står på min ønskeliste, så tak fordi du delte sommerfugleteknikken med os.
    syhilsner Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber du får prøvet teknikken. Den er dejlig "let" at gå til.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Meget flot tæppe.
    Hilsen Kirsten

    SvarSlet