onsdag den 2. april 2014

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

På en rejse til England for nogle år siden, købte jeg en tynd strikketrøje, som med tiden er blevet min ynglingstrøje om sommeren. Sorgen var derfor stor, da jeg opdagede ikke bare én men hele to små huller på ryggen. Jeg overvejede forskellige måder at lappe hullerne og endte med at ville slå to fluer med ét smæk, nemlig prøve at brodere på den tynde strik, det har jeg nemlig aldrig prøvet før og så kunne jeg samtidig placere broderiet, så begge huller blev dækket.

Jeg har brugt et af de broderier, der fulgte med Pfaff Mega Hoop (det er forøvrigt også fra det broderi, jeg har fundet blomsterne til min messekjole). Jeg har "skåret" to af blomsterrankerne af og placeret dem nedad i forhold til det oprindelige broder. Det er blomsterne på disse to ranker, der dækker hullerne (jeg havde selvfølgelig sørget for at enden af rankerne kom til at passe under en af blomsterne på det store broder, så slutresultatet kommer til at ligne et stort broderi)


Da de to ranker var broderet, gik jeg igang med det store broderi, der er bliver broderet i to halvdele.
Inden jeg startede med at brodere har jeg strøget Now Show Mesh på bagsiden og ovenpå har jeg kraftig vandopløselig plast. Det fungerede perfekt, intet rykkede sig og de mange sting har ikke trukket sig sammen.


Det tog virkelig lang tid at brodere, men resultatet er bare blevet superflot og nu er jeg faktisk glad for de to huller. Hvis de ikke var kommet, havde jeg aldrig overvejet at brodere på trøjen.



2 kommentarer:

  1. Jakka ble kjempeflott - bra du fikk hull i den da :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tone ja det var faktisk lidt godt der kom huller i, for det er bare så flot nu
      Hilsen
      Lone

      Slet