søndag den 13. april 2014

Mens vi venter på 1. maj

Mens vi venter på, at det bliver 1. maj og tid til 6D Realese Party går jeg og hygger mig med at lave hemmelige projekter.


Det tager laaaaaang tid at lave dette hemmelige projekt (også længere tid end nødvendigt, men mere om det senere...) Mens broderimaskinen snurrer har jeg brugt noget af tiden på at få lidt orden i min mønstre og ikke mindst i mit kursusmateriale. Når jeg laver mapper til mine overlockkurser, får køber jeg plastlommerne i kasser med 100 i hver. Det er efterhånden blevet til mange kasser, som gennem tiden er blevet brugt til blandt andet indpakning af gaver. Nu skal de prøves som opbevaringskasser/organiseringskasser for mit kursusmateriale. Nogle kurser kræver mere plads end en flad kasse, de har fået en hel klodskasse, men 6 af mine faste kurser, fandt vej til hver sin kasse, som nu indeholder alle de prøver jeg har syet samt diverse inspirationsbilleder og beskrivelser.


En enkelt kasse indeholder desuden en fin rød seddel, hvor jeg har skrevet, hvad jeg yderligere skal have med, næste gang jeg afholder dette kursus. Det synes jeg faktisk selv er lidt smart, for så håber jeg, at jeg ikke kommer til at stå og mangle noget, når jeg skal holde kursus.


Efter organiseringsanfaldet, var der stadig meget tid til overs, mens maskinen lystigt broderede videre, så jeg nåede også at give græsplænen en tiltrængt tur med plæneklipperen mellem to farveskift.


Og så tilbage til historen om, at broderiet har taget meget længere tid at brodere end det var nødvendigt.
Jeg har været SÅ træt af det broderi. Det har taget uendelig lang tid at brodere og krævet gigantiske mængder af undertråd og et utælleligt antal gange, hvor maskinen har stoppet og klippet tråden for bare at rykke sig en halv millimeter ØV ØV altså lige indtil jeg helt tilfældigt skulle konvertere farven i et nyt broderi. Så opdagede jeg, at der i det nye 6D Convert (som er supergenialt, for man kan konvertere trådmærke på mange broderier samtidigt) er der som udgangspunkt sat "v" ud for "Ad Trim Commands" JAIKS alle de steder, hvor der i broderiet var indsat et hæftesting, for at sikre optimal brodering, har jeg fået føjet en klippekomando til. Så tror da fa...., at det tager lang tid at brodere. Nu har jeg så "genkonverteret" de sidste dele af det hemmelige projekt og nu går broderingen som en leg. Der var altså ikke noget i vejen med broderiet, kun med hende der sag ca. 40 cm fra computeren, da hun konverterede det.
Tjaa så kan man lære at holde øje med alle "v"'erne inden man klikker OK

Rigtig god påske 

2 kommentarer:

  1. Så spennende dette broderiet ser ut til å være :-)
    Lykke til med prosjektet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tone
      Projektet skrider planmæssigt frem. Jeg skal nok vise det færdige resultat efter 1. maj
      Hilsen og god påske
      Lone

      Slet