Som tidligere nævnt skal jeg på messe i Middelfart på lørdag.
I den forbindelse er der altid nogle forberedelser.
Jeg har mit tøj klart, jeg er muligvis ude i et skoproblem, men det må jeg se at få løst i løbet af ugen.
Jeg skal også have noget at lave på messen, når jeg ikke lige snakker med dig.
Jeg skal sy et stjernetæppe og for at gøre det så let som muligt, har jeg skåret og pakket al stoffet sammen med nåle, tråd, saks, visitkort, kuglepen, lommebog, strygejern m.m., så det hele lige er klar til brug.
En anden meget vigtig forberedelse er kagen...
Selvom vi nyder at være på messe, kan vi godt løbe lidt sukkerkolde hen på eftermiddagen og så er det altså rart at have hjælpen lige ved hånden.
Glæder mig til vi ses.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar