Jeg ved godt der er lang tid til sommer, men det er også rart at have noget at glæde sig til!
Jeg har sammen med Stof og Sy i Skanderborg planlagt en række patchwork kurser i løbet af juni måned.
Kurserne er tilrettelagt så alle kan være med uanset erfaring i at sy patchwork.
Udgangspunktet er syning med symaskine eller overlocker.
Vi har planlagt et tema for hver kursusdag og starter med lige sømme, altså med at sy strimler, firkanter og trekanter sammen. Herefter kommer paper foundation, indsatte sømme, stjerner, buede sømme og sidste kursus er i afslutninger af quilte, store som små, med masser af prøver i lukkekanter, titte- og krummekanter.
Vi håber rigtig mange kunne tænke sig at deltage og få nogle sjove dage ud af det.
Klik her eller på linket øverst til højre for at se mere om de forskellige temaer, eksempler på projekter inden for de enkelte temaer, datoer og tilmelding.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar