tirsdag den 23. juli 2013

Flere skønne bæltetasker

Den skønne bæltetaske jeg skrev om for et par uger siden, har fået selskab af to tasker - nu i en revideret udgave.

Jeg viste min mormor min første bæltetaske og hun ville SÅ gerne bestille en, hun kan bruge som fødselsdagsgave til hendes søde og hjælpsomme nabo. Den måtte dog gerne være lidt smallere, med huse på og i blå farver.
Nu syr jeg jo normalt ikke for andre, men jeg kunne ikke sige nej til min gamle mormor og slet ikke når tasken skulle gives til Birthe, som er så sød og hjælpe hende i hverdagen, så jeg gik på opdagelse i mine broderisamling efter huse.


Jeg fandt disse tre søde fuglehuse blandt mine Husqvarna Designer Diamond mønstre. Jeg måtte ændre lidt på husenes størrelse i TruEmbroidery for at få dem til at passe til den plads jeg havde til rådighed.
Jeg kunne lige så godt have ændret størrelsen i 5D, men jeg arbejder stadig på at blive fortrolig med TruEmbroidery,  så i øjeblikket er det der, jeg først prøver at arbejde med mine broderier.


Indvendig har tasken igen fået to lynlåslommer, én i flappen og én i selve tasken. Lommen i selve tasken har jeg pyntet med et bånd som går igen i den lille møntpung jeg har syet "In the Hoop"


Belært af erfaringen med den første taske, har jeg denne gang delt "bæltestroppen" på bagsiden i tre dele.


Det var simpelthen for svært at få et blødt bælte gennem den lange strop.

Jeg blev så glad for resultatet af den reviderede taske, at jeg "var nødt til " at sy én til mig selv også.
Denne gang blev det med sommerfugle få flappen. Oprindeligt er der faktisk to sommerfugle mere i broderiet, men de kunne ikke være på flappen, så de måtte redigeres væk i TruEmbroidery.
Hvis du vil se hvordan du redigere dele af et broderi væk i 5D, så klik her


Det kan måske anes, at jeg har syet et bånd med sommerfugle på min lomme.
Indvendig har jeg syet en stødsikker lomme til min telefon, magen til den jeg syede i den første bæltetaske.



6 kommentarer:

  1. Det er altid godt at kunne glæde andre med noget hjemmesyet, så jeg er sikker på Birthe bliver mere end begejstret for tasken. Og sikke en fin lille pung dertil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tine.
      Det er jeg også ret sikker på hun bliver. Hun er selv en habil patchworker, så hun forstår at værdsætte håndarbejde uanset hvordan det er lavet.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Smarte tasker, det er rart at vide, at gaven vil blive værdsat.
    Syhilsner Esther

    SvarSlet
  3. Tak Ester
    Ja det er dejligt, når ens arbejde bliver værdsat.
    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
  4. Hvor er de smukke. Jeg er sikker på at modtageren blev glad for dem. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Charlotte
      Jeg har lige afleveret tasken til min mormor og hun glæder sig meget til at give den videre.
      Hilsen
      Lone

      Slet