tirsdag den 30. juli 2013

Se min kjole den er rød som....

De af jer, der har fulgt med på bloggen, har nok fanget, at jeg har en forkærlighed for lilla og pink i diverse afskygninger. Denne forkærlighed ses tydelig i mit klædeskab. Til gengæld er det svært at finde noget i RØDT, altså lige indtil i dag.
Jeg har nemlig syet denne smukke kjole.


Mønstret har jeg haft liggende noget tid, men ikke lige fundet en anledning til at få det i brug, indtil jeg pludselig en dag så et billede af en kjole med en fantastisk cutwork kant forneden. Jeg måtte bare prøve at lave sådan en kant og det krævede den helt rette kjole, så jeg fandt dette mønster med de indsatte kontraster på ærmerne frem fra gemmerne.
Da jeg skulle vælge farve til kjolen, fik jeg lyst til rødt med sort broderi. Jeg var dog lidt i tvivl om sort ville være pænt til det broderi jeg havde valgt, så jeg syede en prøve og jeg havde slet ingen grund til bekymring ang. den sorte farve alle detaljerne trådte smukt frem.


Næste udfordring blev, at få broderi og kjole til at passe sammen. På mit Pfaff kort Grand Richelieu havde jeg findet et smukt, men også stort cutworkbroderi. Jeg havde regnet ud, at omkredsen af kjolens nederste kant, passede med fire gentagelser af broderiet. Det jeg IKKE havde regnet ud, var hvordan jeg fik fire helt lige broderier til at følge en buet kant...
Jeg printede billeder af broderierne ud i fuld størrelse og prøvede og prøvede, men det ville bare ikke blive pænt.


Øv øv øv tænkte jeg og bladrede ved et tilfælde i hæftet til broderikortet og der var min redning.
Det samme motiv bare som et meget mindre broderi og derved lettere at få til at ligge pænt langs kanten af kjolen.


Nu skulle der bare broderes og måske gik det lidt for stærkt. I hvert fald var jeg så uheldig, at komme til at brodere den "forkert" del af kjolestoffet fast. Jeg var dog alligevel utrolig heldig. Stoffet var kun blevet syet fast i risømmen, så da jeg pillede den op, var kjolen redet.


For at gøre det så let for mig selv som muligt, ventede jeg med at sy ryggen sammen til, jeg havde broderet de fleste cutworkmotiver.


Her ses de færdige cutwork broderier tæt på.


Kjolen bagfra

Mønster Butterick # 5522
Broderi Pfaff Grand Richelieu # 460



9 kommentarer:

  1. Hvor ser det altså bare godt ud :-)

    SvarSlet
  2. Flot flot kjole, Lone. Jeg er imponeret over hvor flot broderierne ligger i forlængelse af hinanden. En ret svær øvelse tænker jeg lige. Ideen med at printe mønstre ud og lægge i forlængelse af hinanden er super god. Den vil jeg lige huske til brug senere. Cutwork broderi er jeg slet ikke nået til endnu, men det ser rigtig flot ud. Sådan nogle nåle er jeg da vist nødt til at få fat i, så de ligger klar til en dag hvor det skal prøves af.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. Den er helt utrolig flot, din kjole! Jeg kan slet ikke fatte, at du kan få maskinbroderier så flotte. Uden at de trækker! Min ældgamle maskine kan lave nogle broderikanter, men jeg synes, det er svært at undgå, at det trækker, når jeg laver det andre steder end som kant. Du har nok en bedre maskine. Men altså, bare flot!

    SvarSlet
  4. Smuk kjole, og super flotte detaljer på ærmerne.
    Laver du overlock kurser i Københavns området?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for rosen.
      Nej jeg har desværre ikke mulighed for at afholde mine overlockkurser på Sjælland.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  5. Svar
    1. Jeg er sikker på din forhandler, vil afholde kursus, hvis du spørger.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  6. Du er utrolig Lone. Hvor ville jeg ønske jeg havde det mønster, ærmerne er også helt vilde

    SvarSlet