torsdag den 14. november 2013

Juletræstæppe

På messen i Fredericia "fodrede" jeg en broderimaskine, så den kunne stå og brodere de smukke broderier fra Pfaffs nye broderikort # 46Christmas quilt with Trapunto.
Broderierne har jeg brugt som bort på dette juletræstæppe.


Her følger billeder fra processen
Undervejs fik jeg mulighed for at afprøve det nye guldbroderitråd fra Sulky. Tråden er flad og en anelse sart, men på min Pfaff Sensation med det aktive spolesystem, havde jeg overhovedet ingen problemer med at bruge tråden og resultatet er overvældende flot
Da alle broderierne var færdige skulle der leges med oplægningen, hvilke broderier skulle være hvor og hvordan skulle baggrunden være.


Jeg nåede frem til en hørbaggrund med stolper af silkevelour.
Godt begyndt er halvt fuldendt, er det ikke sådan man siger. Den største udfordring ved dette tæppe, var faktisk at få lagt blokkene op i et kvadrat, med pæne retvinklede hjørner
Alle blokkene er nu syet på og den inderste bort er også klart til at tur under symaskinen
Inden den yderste bort blev syet på, skrev jeg en lille historie om, hvem der havde broderet og syet tæppet, hvor og hvornår og hvor broderierne stammede fra - og ja der sneg sig en stavefejl ind, selvom jeg syntes jeg havde tjekket, men jeg tror nu alligevel meningen kommer frem


Et af hjørnerne på tæppet
Jeg blev simpelthen så begejstret for broderierne, at jeg broderede en hel stak, kun med guldtråd og brugte dem til at sy denne AnnAKa taske. Mønstret hedder "Godværsveske" og er oprindelig til en mindre taske (eller rettere to mindre tasker i forskellige størrelse) men jeg kunne sagtens bruge mine større kvadrater, så blev min taske bare det større og jeg kan have mere i den.



Desværre er tæppet ikke til mig selv, så det er nu afleveret til dets rette ejer og kan fremover ses hos Stof og Sy i Skanderborg


10 kommentarer:

  1. Det er godt symaskinen kan klare broderierne, ellers havde det da virkelig taget lang tid med alle de forskellige motiver. Sjovt du har lavet en taske med dem, så kan du sagtens gå til julefrokoster hele december!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det ville have taget en hel del længere tid, at brodere det i hånden, det giver jeg dig fuldstændig ret i Tine.
      Jeg er selv vild med tasken, den er nok lidt for stor til julefrokoster, men jeg kan have en masse i den, når jeg skal ud og undervise og sådan en taske manglede jeg
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Hej
    Hvor er det FLOT Lone....nå man sådan ser broderierne inde på pfaff side , ja så er de måske lidt kedlige (efter min meninge) men nu må jeg da nok også eje det broderikort. også søøød taske.

    hilsen Mette
    http://ting-sagerogkager.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil gi' dig ret i, at nogle af broderikortene ser lidt triste ud udenpå og jeg tror desværre også det afholder mange fra at købe dem, men når man så kigger efter, ligger der virkelig mange flotte broderier på mange af dem og det kan ofte varieres i mange versioner, som for eksempel som jeg har gjort ved både at brodere dem i de foreslåede farver, men også i "ren guld" på tasken
      Hilsen
      Lone

      Slet
  3. Wauw… sikke et smukt juletræstæppe og sikke en god ide at få anvendt de smukke broderier fra messen. Nu skriver du at broderierne er fra det nye Pfaff-kort. Hvordan fungere det ? Køber man broderierne som filer eller hvordan ? Jeg havde engang en Pfaff broderimaskine som brugte disketter, men det er vel ikke det du mener.

    Kh Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Jeg tror broderikort er et udtryk, der har hængt ved fra dengang det fysisk var plastikkort med koder man stoppede ind i maskinerne. Nu består kortene af en CD med broderier i mange formater, så stort set alle broderimaskinetyper kan benytte dem og et hæfte med udførlig forklaring og trådoversigt på de enkelte broderier. CDen indlæser du på din computer om med Organizer finder du de broderier du gerne vil brodere, kopiere dem på en USB pen og sætter den i din maskine for at brodere dem. Nogle af de ældre kort kan du købe på MyEmbroideries og downloade dem direkte til din computer.
      Hilsen
      Lone

      Slet
    2. Hej Lone. Tusind tak for svaret. Det skal jeg vist kigge lidt nærmere på. Det er nogle rigtig fine broderier.

      Kh Mette

      Slet
    3. Tak Mette og rigtig god fornøjelse, det er en kæmpeverden du har begivet dig ind i
      Hilsen
      Lone

      Slet
  4. Meget flotte broderier og smuk sammensætning, du har lavet.

    SvarSlet