For et par dage siden, lovede jeg en DIY om hvordan du kan forvandle en almindelig kedelig bøjle til en luksusbøjle.
|
Udover en bøjle, skal du bruge VASKET bomuld og en meter pyntebånd pr. bøjle. |
|
|
Bøjler har forskellig størrelse og facon. Derfor kan jeg ikke give dig et mønster - du skal selv lave det, efter din egen bøjle, men bare rolig, det er ikke svært. |
|
Læg din bøjle på et stykke papir, der noget større end bøjlen. Jeg var nødt til at tape to stykker papir sammen, for at få det stort nok. Tegn hele vejen rundt UDEN om bøjlen. |
|
Jeg synes det er lettest at lægge sømrummet til mønstret, så glemmer jeg ikke hvor stort det skal være. Der skal lægges 4 cm til langs nederste kant og 2 cm resten af vejen. Bemærk at jeg har forlænget sømrummet fra sine lige ned og ikke rundet det (nederste højre hjørne af fotoet) |
|
Læg mønstret på stoffet og klip to stykker stof. Hvis du ønsker at dekorere stoffet for eksempel som jeg har gjort i det tidligere indlæg, er det lettest at gøre, inden du klipper. |
|
Overlock eller zig-zag hele vejen rundt UNDTAGEN for neden. Læg de to stykker stof sammen ret mod ret. For at få bøjlen inden i betrækket, skal der laves et hul på 5-6 cm midt for, for oven. For at jeg husker IKKD at sy hen over hullet, har jeg markeret start og slutpunktet med TO nåle. Sy betrækket sammen hele vejen rundt UDNTAGEN forneden og hullet for oven, med 1-1½cm sømrum. Sømrummet afhænger af bøjlens tykkelse. Til min plastbøjle har jeg brugt ca. 13mm sømrum. Når du har syet betrækket sammen, er det tid til at prøve om bøjlen passer i. |
|
Betrækket sidder bedst, hvis sømrummet bliver strøget åben. På grund at de buede sømme, har jeg fundet ud af, at det er lettest for mig at lægge betrækket fladt på strygebrættet og så åbne sømrummet og stryg den ene siden ned mod resten af betrækket. |
|
Når den ene sides sømrum er strøget ned mod betrækket, vender jeg betrækket og stryger den anden side af sømrummet ned mod den anden side. | | |
|
Jeg har sat et pyntebånd på langs kanten som en pæn afslutning. Båndet syes på fra vrangsiden først og for at gøre det lettere, har jeg sat en smal strimmel dobbeltklæbende tape rundt langs kanten. Jeg er startet midt bag på betrækket. |
|
For at lave en pæn afslutning på båndet, har jeg foldet den første lille cm ind under "sig selv". |
|
Jeg har placeret båndet, så betrækkets kant ca. følger midten af båndet. |
|
Når jeg er nået hele vejen rundt afslutter jeg på samme måde som jeg startede, nemlig ved at folde enden ind under sig selv. |
|
Med en tråd, der matcher båndet har jeg syet et lille stykke inden for kanten af båndet (ca. 2mm). |
|
Stryg nu båndet om på retsiden. |
|
For at afslutte kanten, syes en afsluttende stikning, lidt inden for båndets kant. |
|
Nu er betrækket færdig til at komme på bøjlen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar