Så blev jeg færdig med spilletæppet, som har levet en UFO tilværelse i efterhånden mange år.
Eller næsten færdig, jeg mangler at sy lukkekanten til bagsiden, men det vil jeg hygge mig med i gyngestolen de næste par aftener.
Forsiden består af en lang række brætspil. Skakbrættet og Ludo er syet af strimler, som er syet sammen i sæt skåret over og vendt, så ternene kommer frem. Backgammon, Trivial Pursuit, og "spilleslangen"er syet på paper foundation. Det kunne de flyvende gæs også godt have været, men de er syet efter Eleanor Burns metode og linialer. Kinaskak er som Kalaha, med tyk polyesterfyld i mellem to lag. Jeg har brugt mit knapisyningssting på symaskinen til at sy i alle de punkter, hvor der skal kunne ligge en kugle (det er rigtig mange steder!)
Bagsiden er fleece. Her har jeg håndapplikeret et Twisterspil.
Nej det var en sjov ide. Rigtig flot
SvarSlet