tirsdag den 1. maj 2012

Sidste overlock dag i Århus - i denne omgang

I går havde jeg sidste overlock kursus hos Guldager symaskiner i denne omgang.

Da jeg kom, fangede denne flotte spencer i vinduet straks min opmærksomhed.


Det er Susanne, der er mester for at sætte pink lynlåse, neongrøn rigrag bånd og det søde broderede blomsterhoved sammen til dette flotte resultat. (Beklager den dårlige billedkvalitet, men det er ikke let at tage billeder i solskin, gennem en butiksrude...)

Som sædvanlig blev der arbejdet intenst, for at tilegne sig nye færdigheder.



Og da mine evner slap op, havde vi heldigvis Finn i kælderen, som kunne give en hjælpende hånd og gøre os alle klogere på specialtrykfødderne.


Jeg glæder mig allerede til efterårets kursusrække.


4 kommentarer:

  1. Hej Lone

    Jeg vil så afsindigt gerne have noget undervisning i min Pfaff coverlocker, men den er ikke købt hos Guldager, så jeg kan ikke få lov til at deltage i efterårets kurser, så vidt jeg kan se..
    Kender du til alternativer, eller er det måske muligt at komme ind alligevel?

    Vh Line

    SvarSlet
  2. Hej Line

    Det er korrekt, at Guldager begrænser sine kurser til egne kunder samt - og det fremgår ikke af hjemmesiden, kunder, der har købt deres maskiner hos en SyDanmark forhandler. Det ved jeg ikke om du har?
    Hvis du har, er der ingen problemer med at deltage på efterårets kursus hos Guldager.
    Alternativt afholder jeg kursus via FOF i Horsens/Hedensted hos Nynne og Co i Hedensted. Det tager vel en god halv time på motorvejen fra Århus. Her er alle maskiner velkomne uanset, hvor de er købt. Kurset ligger tirsdag aften fra 18.30-21-30 i ulige uger og starter i uge 37.

    Håber vi ses
    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
  3. Min maskine er fra Kjærgaards i Hjørring og vist ikke en del af de forhandlere, men så må jeg jo tage til Hedensted til efteråret.
    :) Line

    SvarSlet
  4. Hej Line

    Jeg vil glæde mig til at se dig i Hedensted.
    Når jeg har kursusnummer fra FOF, bliver link til deres side lagt øverst i venstre hjørne, her på bloggen under "Kommende kurser"

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet