Det er blevet til disse lækre prøver.
En mulepose med store Hexagoner på forsiden |
Stor lomme med dele af "Bedstemors blomsterbed" i mellem størrelsen af Hexagoner |
To sidelommer af små Hexagoner, den ene til kuglepenne |
En dækkeserviet |
Med en bort af Hexagoner |
En lille drikkebrik i 7 små Hexagoner |
Ekstra prøver så det er lettere at se, hvordan jeg har syet de forskellige ting |
Jeg har ikke tidligere brudt mig om hexagon mønstre. Jeg anerkender det store arbejde der tidligere har ligget i at sy disse figurer sammen, da de traditionelt syes i hånden, men jeg de færdige tæpper har jeg aldrig rigtig brudt mig om. Måske fordi der stort set altid var tale om "Grandmothers Flowergarden - Bedstemors blomsterbed, som jeg nok synes er lidt gammeldags.
For nogen tid siden så jeg et moderne tæppe syet af Hexagoner og jeg var solgt.
Jeg har nu prøvet at lege noget mere med Hexagon figurerne og det bliver bestemt ikke sidste gang. De er sjove at sy sammen og har uendelig mange muligheder i sig med hensyn til design og benyttelse.
I dag står den på flere teknikprøver, altså prøver, der viser fremgangsmåden, trin for trin. Måske nogle indsatte sømme med Diamant figurer og en masse videoer om Paper Foundation, så jeg kan blive klogere på det, inden kurset.
Og nå ja, så skal jeg nok også lige ud og kigge på det lille, bitte cykelløb, der kommer forbi min indkørsel.
Jeg kan se, at mine genboer allerede har taget opstilling ved havebordet, med flag og lyserøde balloner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar