torsdag den 5. juli 2012

Forsøget lykkedes

Det var med stor bæven, at jeg i går søgte efter forsøgskaniner til en onlineprøvelektion i 5D.
Jeg fik heldigvis en masse henvendelser fra søde piger, som gerne ville være forsøgskaniner.

I aftes skulle teknikken lige tjekkes en ekstra gang - og der var masser af ekko på min stemme og jeg kunne slet ikke høre, hvad der blev sagt i mikrofonen fra den computer jeg havde koblet mig sammen med. Det bragte bestemt ikke nervøsiteten længere ned!!!
Efter at have læst på udbyderes support side, viste det sig, at i hvert fald mit ekko, sandsynligvis ville kunne fjernes med et nyt headset. OK hvor finder man lige en butik, der har åben, så tidligt, at jeg kunne være tilbage og have det hele tjekket af INDEN kl. 10 i formiddags? Jeg var heldig Zap In åbner tidligt, så jeg nåede det hele og mit nye headset virkede heldigvis.

Lidt før kl. 10 loggede jeg mig så på og lige så stille dukkede flere og flere op på skærmen. Der var kun et enkelt lydproblem, som blev løst og det gik bare supergodt, med at få logget alle på.

Efter af have hilst på hinanden og en kort instruktion i at bruge det nye undervisningsprogram, kom vi i gang. Alle var rigtig gode til at holde en god mikrofon disciplin, så det var virkelig en stor og fantastisk god oplevelse at prøve at undervise på denne måde.

Nu skal jeg til at finde ud af om jeg skal gå videre med projektet og i givet fald i hvilken form, men mere om det senere.

Skulle der sidde nogen ude i blog land, som har erfaringer med online netundervisning eller nogle som har ideer eller gode råd, så modtager jeg dem med glæde.

Og til sidst en KÆMPE tak til mine forsøgskaniner, uden jer havde det ikke været muligt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar