søndag den 13. januar 2013

Masser af opskåret patchworkstof

Som jeg tidligere har nævnt har jeg været i gang med at skære stof op til de 9 måneder af The Quilt Shows BOM 2011 som jeg mangler at sy.
I hver af de 9 måneder skal jeg bruge et lille stykke at alle de stoffer der indgår i tæppet, så at gøre skæreprocessen lidt mere strømlinet har jeg møjsommeligt lavet et samlet skema over hvilke opskæringer jeg skal bruge af hvilket stof i de enkelte måneder.


Her efter var det "bare" at få gang i lineal og rulleskære. OK det tog væsentlig længere tid at skære op, end jeg havde forestillet mig, men nu er jeg heldigvis færdig og alt stoffet er sorteret i bakker. Èn bakke for hver måned samt en bakke med halve firkanter, skåret på min Accuquilt lige til at sy sammen, når jeg skal bruge dem.


Jeg har også fået skåret alle mellemborter, applikationsbaggrunde og lukkekant og pakket det i lommer, men angivelse af formål og måned de skal benyttes.


Det har taget lang tid at skære, men nu kommer den sjove process med at sy og det er helt vildt fedt, bare at kunne tage en pakke og så er det hele skåret og klart til at sy sammen.

I ugens løb har jeg fået syet en masse Four-Patches sammen til en mellembort der skal bruges i  måned 4.



Når jeg engang bliver færdig skulle mit tæppe gerne komme til at ligne dette tæppe en hel del.



5 kommentarer:

  1. God ide med at lave skæreliste, selvom det også tager tid. Hvor mange forskellige stoffer har du skåret op?
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er 17 forskellige + baggrundsfarve, så det er mange stykker stof jeg skulle have frem til hver måned. Jeg syntes det var lidt spild af arbejde, at skulle have det hele frem så mange gange.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Så organisert og flott det ser ut med alle stoffene. Ønsker deg lykke til med prosjektet. Blir nok litt stoff skjæring på meg også nå :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha Tone. Jeg glæder mig også til at komme i gang. Nu er det lidt mere overskueligt.
      Hilsen
      Lone

      Slet
  3. Sikke en orden. Det skal nok blive flot.

    SvarSlet