fredag den 6. december 2013

Engle DIY lav dem selv

Jeg er blevet spurgt, hvordan jeg har lavet de små engle, så her kommer en lille forklaring.


Start med at montere cirkel apparatet på din maskine. Mine engle er syet med en diameter på henholdsvis 6 og 10 cm, men du kan frit vælge andre størrelser ud fra størrelsen på din valgte "glorie/ansigt"

Læg to stykker stof ret mod ret og sy med stikke sting (lige) og en stinglængde på 2-2,5 HELE vejen rundt og overlap gerne starten med 1-2 cm

Klip rundt om stikningen (tæt på men ikke i stikningen) med en takkesaks

Klip en slids ca 1/4 nede i det stof der senere skal blive det YDERSTE af kåben

Vend retsiden ud gennem slidsen

Pres kanterne

Fold kraven ned over slidsen


og fold siderne af kåben frem foran - nu ligner det en englekåbe. Læg den til side et øjeblik

Klip to hjerter i filt i en passende størrelse til vinger. Sy dem sammen langs kanten. Jeg har brugt guldtråd. Du skal bruge en tynd og spids nål, ellers har filten tendens til at blive "trykket ned" i stingpladen

Læg kåben ovenpå hjertevingerne og sy den fast, der hvor kåbedelene mødes. Du kan bruge en tæt zig zag eller et pyntesting - men husk hæftesting

Din engel ser nu cirka sådan her ud

Nu mangler du bare at sy glorien/hovedet på - og det foregår altså desværre i hånden...

Den færdige engel
Rigtig god fornøjelse




12 kommentarer:

  1. Super sød ide , tak Lone , den skal prøves også selv om jeg ikke har et cirkel apperat til min brother.
    Doris

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan sagtens sy englene uden cirkelapparat, men jeg synes det er lettere med. Rigtig god fornøjelse
      Hilsen
      Lone

      Slet
  2. Den er da super skøn, tak fordi du deler.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg deler gerne - når jeg har tid og er glad for at andre også synes om det jeg laver
      Hilsen
      Lone

      Slet
  3. Tak for den fine ide, den skal prøves, selvom jeg ikke har et cirkelapparat.
    MVH Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kann sagten sy dem uden Ester, jeg synes bare det er lettere med cirkelapparatet
      Hilsen
      Lone

      Slet
  4. Hej Lone. Hvor er de søde og tusind tak for en fin DIY.

    Kh Mette

    SvarSlet
  5. Ej, den er da super sød, tak for din diy, den må jeg prøve, der kan aldrig blive for mange engle

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det kan man ikke!. Jeg håber du får lavet rigtig mange
      Hilsen
      Lone

      Slet
  6. Hej Lone - du er altså utrolig - du er så kreativ og fyldt med gode ideer og det bedste er, at du gerne deler med os andre - det skal du ha tusind tak for. Glædelig jul vh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lisbet
      Jeg deler gerne, når tiden tillader det
      Også glædelig jul til dig
      Hilsen
      Lone

      Slet