tirsdag den 10. april 2012

Fantastiske broderier

Jeg er ved at sy et forårssæt, som blandt andet består af en foret hørjakke.
Jakken er helt enkel udenpå, men når man kender mig, så ved man godt, at det ikke altid er ens betydende med at foeret er helt enkelt.....
Foeret er satin og kan til tider være udfordrende at brodere på. Jeg har denne gang brugt den vandopløselige vlies jeg sælger (Klik her og igen under "Køb Ricky Tims Stable Stuff" og se hvad der er) og det er gået forbløffende godt.
Det gode underlag sammen med nogle fantastiske broderier har givet nogle smukke broderier.



Broderierne er fra Pfaffs broderikort #447 Enhanced Patchwork Quilting. Jeg tror aldrig jeg har broderet bedre broderier. De er simpelthen så gennemført, med undersyninger under alt, så der er minimal træk i stoffet. Superflotte resultater
Helt klart nogle broderier jeg vil bruge en anden gang.


9 kommentarer:

  1. Ser rigtig flot ud ! Har en Phaff broderisy maskine, men er aldrig blevet dus med broderi delen og det ramme halløj. så bruger den slet ikke..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Hej Marianne

    Ja for mig lyder det jo næsten helligbrøde, at du ikke bruger din broderimaskine. Jeg ville meget nødig undvære min, ikke at jeg brodere på alt, men jeg kan godt li' at sætte lidt accent på tingene og der er en broderimaskine altså guld værd.
    Nu er jeg så heldig at have Creative Sensation fra den nyeste Pfaff serie, som er gjort MEGET brugervenlig, men OK hvis du har en af de ældre modeller, så kræver det lige lidt at sætte sig ind i, hvordan broderidelen virker. Har du ikke en forhandler du kan spørge til råds? Det kunne jo være, det kommer til at gå med broderierne, som med lynlåsene.... Du kan forresten sy lynlåse i broderidelen. Det er ret sjovt og giver et superflot resultat, finder lige nogle billeder og laver et nyt indlæg.

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Min er en Pfaff Creative 2134, købte den på nettet, selve butikken ligger vist i Jylland, har forsøgt at få lidt hjælp i en butik i Lyngby, men de var mega snoppet og fornærmede over jeg ikke havde købt den hos dem... Så der var ingen hjælp at hente..

      Der hvor jeg købet den, ville de sælge mig en dims så det kunne køre via pc.. Men da jeg ikke have pc hjemme på det tidspunkt, andet end en arbejds.. Var det ikke vejen frem...

      Syr jo heller ikke så meget, kun for hyggen skyld.. Kunne bare være rart at kunne bruge den... :-)

      Har set dit nye indlæg.. ser nu godt ud !

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
  3. Hej Marianne.
    En del af forhandlerens fortjeneste, når de sælger en maskine, sy og eller broderimaskine, er beregnet på at dække de udgifter forhandleren har til at undervise kunden. Det kan være forhandleren hyrer en udefra til at undervise, eller som oftest selv sætter sig ned og bruger tid på at undervise.
    Jeg kan godt forstå, at en forhandler, som ikke har haft fortjenesten ved at sælge maskinen, ikke har den store lyst til at yde gratis support, som en anden forhandler rent faktisk skulle have ydet. Nogle forhandlere vælger at lukke helt af for maskiner købt hos andre forhandlere, mens andre gerne vil hjælpe - mod betaling.
    Jeg ved at forhandlerne i SyDanmark-samarbejdet har valgt at yde support til hinandens kunder, så hvis der er en SyDanmark butik, du har handlet hos i Jylland, har du flere muligheder for at få hjælp på Sjælland.
    Bortset fra dét, så er det en god maskine du har, ikke den nyeste model. Den kræver, at du bruger lidt tid på at lære den at kende, men så er jeg også sikker på, at hvis du har lyst til at brodere, så bliver du også glad for din 2134.

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej igen

      Ja det er da klart, men når man pænt spør om hjælp og siger man gerne vil betale for det, og de så bare ikke vil , fordi man ikke har købt hos dem.. Ja. så blir man lidt ked..

      Men.. har besluttet mig for at købe en ny i en fysisk butik, hvor jeg vil spørge inden den købes om der er lidt hjælp med :-)

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
  4. Hej Marianne

    Jeg har heller ikke helt forstået de forhandlere, som ikke vil hjælpe mod betaling - det kunne jo være du købte din næste maskine hos dem, hvis de gav dig en god service.

    Nå, men jeg synes det lyder godt, at du trods alt fortsat har mod på det med broderi.
    Et godt råd. Du vil formentlig ikke kunne få ret meget i bytte for din 2134, så hvis det er din eneste symaskine, vil jeg anbefale dig, at beholde den (det forudsætter selvfølgelig, at du har plads til at have den stående!). Nogle broderier tager laaaaang til at brodere og i den tid, kan man ligeså godt sy noget andet, på en anden maskine.
    Jeg ved godt det er et luksusråd og jeg sagtens kan give det, da jeg har en stor systue til min rådighed, men hvis du har muligheden, vil du ikke fortryde.
    Glæder mig til at høre mere om dit maskinkøb og er sikker på du bliver glad for din beslutning.

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har tænkt mig at beholde den, for er meget glad for den som symaskine og den har jo mange fine syninger og borter den kan lave , uden broderi delen.

      Nu skal jeg så "bare" finde ud af hvad jeg så skal købe.. Skal helst være noget der er nogenlunde nemt at hitte ud af...

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
  5. Hej Marianne

    Nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg er Pfaffpige med stort P. Jeg elsker mine Pfaff maskiner og ikke mindst men nye Pfaff broderimaskine.
    Hvad du skal vælge har mange aspekter, bla.hvad du har lyst til at investere og der vil jeg sige, at du hellere skal købe en god brugt maskine med farveskærm, end en ny maskine med sort/hvid skærm. Det er simpelthen så meget lettere at forholde sig til broderiet på en farveskærm.
    Om du skal vælge Pfaff eller noget andet, ja det er jo så spørgsmålet. Jeg ville ikke være i tvivl. Fordelen ved at vælge Pfaff, er blandt andet, at du kan bruge de fleste af dine trykfødder fra din 2134, hvis du har specialfødder til den. Du vil sandsynligvis ikke kunne bruge dine spoler ligegyldig hvilket mærke du vælger. Mod at vælge Pfaff, er hvilken forretning du handler i. Hvis du er glad for en forretning og de yder god service, men ikke sælger Pfaff broderimaskiner men et andet mærke, så sker der bestemt ikke noget ved at høre om det andet mærke. Det vigtigste er, at personalet, kan forklare hvordan du skal bruge maskinen.
    Hvis du ikke har en fast forretning, du handler i, vil jeg anbefale dig at kontakte en SyDanmark forhandler, her vil du nemlig kunne få hjælp hos de andre forhandlere i samarbejdet.

    God "jagt"

    Hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg er egentlig ligeglad med hvad den koster, bare den og jeg kan sammen :-)

      Har ikke nogen butikker i nærheden..Som jeg har .. noget godt.. med.. Så jeg må på nye græsmarker :-)

      Men har jo tiden for mig.. Så vil snuse godt og grundigt igen jeg køber noget .

      Mange tak for dine svar

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet