tirsdag den 16. oktober 2012

Nu var det ikke øv alt sammen i går

Nu var det heldigvis ikke øv alt sammen i
går.
Mens jeg sad og pillede op, fik jeg broderet to labels til mine tæpper og et fødselsdagskort.



Denne label skal på det tæppe jeg er ved at lægge sidste hånd på. Det lavet i 5D Quilt Design Creator programmet Lable Designer. Jeg har brugt en af skabelonerne, der følger med.


Denne label skal på et tæppe jeg allerede har afleveret. Også den er lavet efter en skabelon i 5D Quilt Design Creator


Noget af  det "fede" ved Label Designer, er, at der automatisk kommer en bukke og en klippe kant med i broderiet. Jeg kan godt lide at lægge et stykke tynd strygevlies på inden sidste søm. Jeg klipper et hak i vliesen som jeg vender labelen ud igennem. På den måde får jeg nogle flotte vendte kanter og når jeg stryger labelen på tæppet, sidder den dejlig fast, mens jeg syr den permanentet fast i hånden. 

 

Fødselsdags kortet er til min skønne gamle dagplejemor. Hun bliver 80 - ikke at man kan se det på hende - i næste måned og mine forældre skal med til festen, så de tager kortet med for mig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar